Sammen
Når en du holder af får demens — en lille app der hjælper familien med at bære byrden sammen.
Sammen er en iOS-app til pårørende. Den skal ikke kurere noget. Den skal hjælpe familien med at holde overblik i hverdagen, give jer en fælles tråd at skrive på, og minde den der bærer mest om også at passe på sig selv.
Idéen voksede ud af personlig erfaring. Min mor havde demens, og jeg er i dag besøgsven hos en med Alzheimers. Pårørende til demente er en af de mest oversete målgrupper — der findes mange apps til personer med demens (huskelister, billedbøger, GPS), men næsten ingen god dansksproget app til familien omkring dem.
Sådan fungerer det
- Familieloggen. En delt strøm af korte opdateringer mellem familien, med små tags som Godt øjeblik, Aftale, Observation og Spørgsmål. I stedet for kaotiske SMS-tråde har alle adgang til samme tidslinje — også dem der bor langt væk.
- Daglig log. En enkel skærm der kan udfyldes på under et minut: humør, søvn, spisning, og særlige episoder. Vises tilbage som tidslinje, så mønstre bliver synlige over tid — guld værd ved næste lægebesøg.
- Pause-knappen. Egenomsorg for den primære pårørende. En blid påmindelse efter for mange dage uden pause. Aldrig formanende, aldrig skyldsfremkaldende — mere som en god ven der spørger "passer du nu også på dig selv?".
Privatlivs-først
Læs den fulde privatlivspolitik →
Hvor langt er den?
Sammen er under udvikling. En demo-version kører på iPhone og bliver lige nu vist til pårørende og fagpersoner for at samle feedback. Næste skridt — en delt familielog mellem familiemedlemmer via Apples CloudKit — afventer den feedback.
Konceptet er sendt til Landsforeningen Alzheimers og er åbent for sparring med andre der arbejder med pårørende. Hvis du er pårørende, fagperson, eller bare nysgerrig på projektet, er du velkommen til at sende en mail.