Privatlivspolitik
JujusYarn er en lille personlig app til at holde styr på garnfarvningsprojekter. Den er bygget ud fra ét grundprincip: så lidt data som muligt, og det data der findes, skal blive hos dig. Denne politik forklarer hvad appen gemmer, hvor det er, og hvem der har adgang.
Kort version, hvis du har travlt
- JujusYarn taler ikke med nogen server — der findes ingen at tale med
- Alt du skriver i appen bliver lokalt på din enhed
- Ingen konti, ingen log-ind, ingen analytics, ingen reklamer, ingen tredjepart
- Billeder du tager inde i appen bliver i appen — de gemmes ikke i din iOS-kamerarulle
- Backup går via iOS' standard share sheet, hvor du selv vælger destinationen
Hvilke data behandler appen?
| Datatype | Hvor det opbevares | Hvem ser det |
|---|---|---|
| Projekter (navn, metode, noter, vurdering) | Lokalt på enheden (IndexedDB) | Dig |
| Fed og striber med dye-opskrifter | Lokalt på enheden | Dig |
| Dit dye library (navne, mærker, koder, farvesvatcher) | Lokalt på enheden | Dig |
| Billeder du tilføjer til projekter | Lokalt på enheden (komprimeret, base64) | Dig |
| Backup-fil (når du selv eksporterer) | Dér hvor du selv vælger via iOS share sheet | Du bestemmer |
Vi behandler ikke:
- Personlige oplysninger som navn, email eller konto-data — der er ingen at oprette
- Placeringsdata
- Reklame-id (IDFA)
- Enheds-id, IP-adresse eller andre identifikatorer
- Browsing-historik, kalender, kontakter eller andre system-ressourcer
- Analytics — hverken egne eller tredjeparters
- Crash reports
Hvor gemmes data?
Ét sted, og kun ét sted: i appens egen sandkasse på din enhed, via iOS-browserens IndexedDB-lager. Det er en privat database som kun JujusYarn kan læse fra. Hverken jeg eller nogen tredjepart har adgang.
Sletter du appen fra din enhed, slettes alt lokalt data automatisk.
Billeder og kamera
Når du tilføjer et billede til et projekt, beder appen iOS om midlertidig adgang til enten dit kamera eller dit fotobibliotek. Du ser den almindelige iOS-tilladelsesdialog første gang. Kun det billede du vælger eller tager bliver læst af appen. Billedet skaleres derefter ned og gemmes lokalt i JujusYarn.
saveToGallery: false-indstilling.
Backups
JujusYarn har en manuel backup-funktion under Settings. Når du trykker "Back up", samler appen alle dine projekter og dit dye library i én JSON-fil og åbner iOS' standard share sheet. Derfra vælger du selv hvor filen skal hen — iCloud Drive, Files, AirDrop til en anden enhed, mail til dig selv, eller andet.
JujusYarn selv uploader ingenting. Destinationen er udelukkende dit valg, og den fil du eksporterer er underlagt privatlivsreglerne for det sted du sender den til (fx Apples iCloud-betingelser).
Børn
JujusYarn er egnet til alle aldre. Da appen ikke indsamler nogen data, indsamler den heller ikke data fra børn. Hvis en mindreårig bruger appen, sker det med samme privatlivsbeskyttelse som alle andre brugere — det vil sige: ingenting forlader enheden.
Dine rettigheder under GDPR
Hvis du bor i EU, har du ret til indsigt, berigtigelse, sletning, dataportabilitet og indsigelse mod behandling. Da alt data ligger lokalt på din egen enhed:
- Indsigt — alt det data der findes, ser du selv direkte i appen
- Berigtigelse — du retter selv hvad som helst, når som helst
- Sletning — Settings → "Reset all data", eller slet appen fra din enhed
- Dataportabilitet — brug Settings → "Back up" for at få hele dit arkiv som JSON
- Indsigelse — appen laver kun den behandling der er nødvendig for at virke; vil du have det helt stoppet, slet appen
Klager kan rettes til Datatilsynet.
Tredjeparter
Ingen. JujusYarn taler ikke med tredjeparts-servere. Der er ingen Google Analytics, ingen Facebook SDK, ingen Sentry, ingen Mixpanel, ingen attribution-platforme, ingen reklame-netværk. Appen kommunikerer kun med iOS' egne API'er for kamera, fotobibliotek og share sheet — alt sammen lokalt på enheden.
Hvor lang tid gemmes data?
- Projekter, opskrifter og billeder gemmes på ubestemt tid, indtil du selv sletter dem
- Du kan slette enkelte projekter direkte i appen
- Du kan nulstille alt data via Settings → "Reset all data"
- Sletter du appen helt, slettes også alt lokalt data
Ændringer i denne politik
Hvis appens opførsel ændrer sig på en måde der påvirker denne politik — for eksempel når CloudKit-sync tilføjes i en fremtidig version, hvor dine data vil ligge i din egen iCloud — opdateres denne side, og den nye dato vil fremgå øverst.
Kontakt
Spørgsmål til denne politik eller til hvordan appen håndterer data?
E-mail: apps@benmie.dk
English summary
JujusYarn is a personal journal for hand-dyed yarn projects. It collects nothing — no accounts, no servers, no analytics, no third parties, no advertising, no tracking. Everything you enter (projects, recipes, photos, dye library) is stored locally on your device. Photos taken inside the app are not saved to your iOS camera roll. Backups happen via iOS' standard share sheet — you choose where the file goes. Full Danish text above.
Contact: apps@benmie.dk